Sri Lankas præsident vil gå af efter voldsomme demonstrationer
Demonstranter ved præsidentkontoret i Colombo lørdag krævede præsidentens afgang. Han går af i næste uge, fortæller parlamentsformand. Foto: -/Ritzau Scanpix
Der har lørdag været omfattende protester i Sri Lanka, hvor demonstranter har krævet præsidentens afgang.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Sri Lankas præsident, Gotabaya Rajapaksa, er gået med til at trække sig fra posten i næste uge.
Det siger Mahinda Abeywardana, formand for det srilankanske parlament, i en tale på tv lørdag.
- For at sikre en fredelig overgangsperiode har præsidenten sagt, at han vil gå af 13. juli.
- Jeg beder derfor befolkningen om at respektere loven og bevare freden, siger Abeywardana.
Meldingen om præsidentens afgang kommer efter en dag præget af voldsomme protester i Sri Lankas hovedstad, Colombo.
Annonce
Titusinder af mennesker har været på gaderne og krævet, at både præsidenten og premierminister Ranil Wickremesinghe skal gå af.
Tidligere lørdag tilbød premierministeren at trække sig for at skabe mere ro i hovedstaden. Få timer senere havde demonstranter sat ild til hans bolig.
Sri Lankas præsident flygtede, da demonstranter, der forlangte han afgang, lørdag tiltvang sig adgang til præsidentpaladset og svømmebassinet i haven. Foto: -/Ritzau Scanpix
Og lørdag aften meddeles det altså også, at præsidenten vil gå af.
Optøjerne i hovedstaden resulterede i, at præsidenten måtte flygte fra præsidentboligen i Colombo, da den blev stormet af demonstranter.
Billeder har siden vist demonstranter, der bader i præsidentens swimmingpool.
Demonstranterne er vrede over den økonomiske krise, som landet befinder sig i - og de mener, at præsidenten er ansvarlig for situationen.
Sri Lanka ligger syd for Indien. De cirka 22 millioner indbyggere oplever for tiden landets værste økonomiske krise i årtier.
Lørdagens demonstration var en foreløbig kulmination på protestaktioner flere steder i Sri Lanka gennem flere uger.
Sri Lanka er inde i landets værste økonomiske krise i årtier. Det stærkt forgældede land er ikke i stand til at importere tilstrækkeligt med benzin, medicin og andre fornødenheder.
Politiet har indført udgangsforbud i hovedstaden i et forsøg på at få stoppet urolighederne. Oppositionen kalder udgangsforbuddet ulovligt.
Annonce
Inflationen i Sri Lanka nåede op på 54,6 procent i juni. Den ventes at ramme 70 procent i de kommende måneder.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde