Stålskandale ryster Japans bilindustri
Førende japanske bilproducenter arbejder på højtryk for at for at klarlagt sikkerheden i biler, der indeholder produkter fra Kobe Steel. Foto: /ritzau/AP/Ritzau/ap/arkiv
/ritzau/AP/Ritzau/ap/arkiv
Store japanske selskaber har fået pletter på ry og rygte af skandale hos stålleverandør.
Førende japanske bilproducenter siger onsdag, at de arbejder på højtryk for at for at klarlagt sikkerheden i biler, der indeholder produkter fra Kobe Steel.
Stålvirksomheden er ramt af en skandale med at have anvendt stål af dårlig kvalitet.
Bilproducenterne Toyota, Nissan, Honda, Mitsubishi Motor, Subaru og Mazda er berørt af skandalen.
Det samme er flyproducenter og store foretagender, der er leverandører til forsvaret - blandt andre Mitsubishi Heavy Industries, Kawasaki Heavy Industries og IHI.
Den ulmende krise er den seneste i en række, hvor kvalitetskontrol er blevet omgået, og hvor ledende organer har svigtet i store japanske selskaber, hvilket truer med at plette det japanske erhvervslivs ry og rygte.
Japans berømte "Shinkansen" højhastighedstog, som også anvender aluminium fra Kobe Steel, lever op til sikkerhedsstandarden.
Men de passer ikke til de specifikationer, der var indgået aftale om, siger en talsmand for ingeniørfirmaet Hitachi.
En talsmand for Honda, Tamon Kusakabe, siger, at bilproducenter stadig er ved at undersøge sagens omfang.
Bilgiganten Toyota har allerede sagt, at Kobe Steel leverede materialer til af dets fabrikker, som blandt andet anvendte det i motorhjelme og bagdøre i visse køretøjer.
Industriministeriet i Tokyo har presset Kobe Steel til at samarbejde med dets klienter i en lang række forskellige industrier og udføre gennemgribende sikkerhedsanalyser.
Skandalen omkring Kobe Steel blev kendt søndag, da selskabet første gang erkendte, at det havde forfalsket data vedrørende ståls styrke og kvalitet.
En intern undersøgelse afslørede, at der var fabrikeret data for omkring 19.300 ton aluminiumprodukter, 2200 ton kobberprodukter og 19.400 enheder af aluminium.
Svindlen kan være indledt for et årti siden og kan komme til at berøre 200 selskaber, men det er uklart, hvorvidt skandalen vedrører produkternes sikkerhed.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned