De omfattende demonstrationer mod Egyptens præsident Hosni Mubarak fik flere rejseselskaber til at aflyse deres ture til landet vinteren ud
Men selv om præsidenten nu er væltet, vil det store danske rejseselskab Star Tour vente til maj, før det igen sender turister af sted.
- Vi har besluttet, at selvom Udenrigsministeriet på et tidspunkt ikke længere vil fraråde at rejse til Egypten, så genoptager vi ikke rejserne i vintersæsonen, siger salgsdirektør Stig Elling.
Star Tour har tidligere proklameret aflysningerne af Egypten-rejserne indtil maj, men nu slår salgsdirektøren altså fast, at den ændrede situation i Egypten ikke rykker ved selskabets tidligere beslutning.
Og det er der flere grunde til, forklarer Stig Elling:
- Vi ved jo endnu ikke, om roen er der, eller om den bliver der. Og det vil vi være helt sikre på, før vi igen sender gæster af sted. Der skal sikkerhed på bordet.
- Samtidig har vi nedlagt alle vores egyptiske destinationer, og det vil tage noget tid at få det op at køre igen.
- Og så kan vi selvfølgelig heller ikke endnu engang ringe til vores gæster og fortælle, at nu kan de alligevel godt komme til Egypten, siger Stig Elling.
Aflysningerne rammer mindst 8000 danske kunder. De har så vidt muligt fået tilbudt andre sydlige rejsemål med sol, primært de canariske øer og Cypern.
I Egypten har Star Tour blandt andet rejser til feriebyer ved Rødehavet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker