Star Wars sætter omsætningsrekord i Nordamerika
Den nye "Star Wars"-film kommer til at overgå "Avatar" som bedst sælgende film i USA og Canada, siger Disney.
Den syvende film i "Star Wars"-rækken ser ud til at slå samtlige rekorder i USA og Canada.
Det nordamerikanske publikum har nemlig været så begejstret for den nye film, at filmen til og med har indtjent 758,2 millioner dollar i billetsalg i de to lande, oplyser Disney, som står bag filmen, ifølge Reuters.
Selskabet forventer, at filmen i løbet af onsdagen vil slå den samlede omsætningsrekord i de to lande, som indtil nu har lydt på 760,5 millioner dollar, som "Avatar" omsatte for, da filmen gik sin sejrsgang i 2009.
"Avatar" er dog stadig er den bedst sælgende film på verdensplan.
"Star Wars: The Force Awakens" er på nuværende tidspunkt den fjerdemest sælgende film globalt med en omsætning på 1,5 milliarder dollar. Men der er stadig et stykke vej op til rekorden, der indehaves af Avatar og lyder på 2,7 milliarder dollar.
Den nye "Star Wars" er den syvende film i rækken, og med på rollelisten er blandt andet Mark Hamill, Carrie Fisher og Harrison Ford, der alle var med i den første "Star Wars"-film fra 1977.
Tilbage i 2012 solgte skaberen af filmene, George Lucas, rettighederne til Disney for 4,05 milliarder dollar.
Det fik flere "Star Wars"-fans til at frygte for sagaens fremtid, men indtil videre er den første Disney-producerede "Star Wars" blevet modtaget positivt.
Efter planen udkommer den næste "Star Wars"-film i 2017.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker