State of the Union - nationens tilstand

Offentliggjort Sidst opdateret

* Hvert år inviteres den amerikanske præsident til Kongressen for at aflægge rapport om nationens tilstand.

* Den såkaldte State of the Union er USA's udgave af statsministerens nytårstale. Det er en tradition, der er lige så lang som den amerikanske republik.

* Den første tale til nationen blev holdt af USA's første præsident, George Washington, i 1790. Traditionen stammer derfra, og talen har fundet sted lige siden.

* USA's præsident holder talen for medlemmerne af Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.

* Ifølge den amerikanske forfatnings artikel 2 har præsidenten krav på at holde en årlig tale, hvor han "med jævne mellemrum orienterer Kongressen om nationens tilstand".

* Talen varer som regel lidt over en time. Når præsidenten har talt, kommer oppositionen med et modsvar. I denne omgang bliver det Michigans senator, demokraten Elissa Slotkin, der skal stå for modsvaret.

* Hele regeringen samt alle medlemmer af Kongressen er med til talen. Men for at sikre den fortsatte regeringsførelse, hvis der for eksempel skulle ske en alvorlig ulykke, bliver ét regeringsmedlem væk - den såkaldte udpegede overlever.

* Donald Trumps tale i Kongressen natten til onsdag dansk tid er en "uofficiel" State of the Union, da det er den første, efter han blev indsat som præsident 20. januar 2025.

Kilder: Senatet, Det Hvide Hus, AP, AFP, Politico og The American Presidency Project.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.