Statsminister: Norden skal enes om grænsekontrols ophør
Grænsekontrol vil ikke vare til evig tid, siger den norske statsminister og efterlyser nordisk samordning.
De nordiske lande bør blive enige om, hvornår og hvordan grænsekontrollen mellem landene skal ophøre.
Det mener den norske statsminister, Erna Solberg.
Flygtningekrisen i Europa har ført til, at både Sverige, Norge og Danmark har skærpet kontrollen med grænserne. Det har bidraget til at reducere antallet af flygtninge og migranter i Norden.
- Både Norge og Finland er på en måde skærmet på grund af den svenske og danske grænsekontrol. Men vi ved, at dette ikke kan fortsætte til evig tid, siger hun efter et møde i weekenden med den finske statsminister, Juha Sipilä.
- Hvis der skal ændres på det, så må vi være enige indadtil i Norden om tidspunktet og måden, det skal gennemføres på, siger hun.
Det var Finland, som i februar under en syrisk donorkonference i London tog initiativ til at diskutere det med de andre nordiske lande. Siden har de nordiske ministre haft en række møder for at udveksle information om håndteringen af flygtningesituationen.
Sverige indførte en midlertidig grænsekontrol i november, og Danmark fulgte efter med en midlertidig grænsekontrol i starten af januar. Norge fulgte umiddelbart efter.
De midlertidige foranstaltninger er i mellemtiden blevet forlænget flere gange.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned