Han fortæller om sin hjemrejse på Facebook, twitter med interesserede og holder kontakt med sine embedsmænd via sin nye Ipad og styrer dermed sit land via internettet i et helt døgn.
Han kommer i alverdens medier og bliver rost for at være på forkant med den tekniske udvikling og kritiseret for at tage for let på sikkerheden.
Jens Stoltenberg, Norges statsminister, kom i lighed med mange hundredetusinde andre i vanskeligheder fredag, da han skulle flyve hjem til Oslo fra et atomtopmøde i New York. Pludselig var alle fly til Norge aflyst på grund af vulkanaske fra Island.
Men Jens - nordmændene er på fornavn med deres statsminister - er med på noderne. Under besøget i USA fik han tid til at købe den ny Ipad, og den blev straks taget i brugt i VIP-loungen i lufthavnen i New York, da flyet til Oslo blev aflyst.
Han blev opdaget af amerikanske journalister og fotografer, og straks gik billeder og artikler om "Ipad-Jens" verden rundt.
På vej hjem måtte han over Madrid og videre til Schweiz i fly, inden han blev nødt til at køre i bil resten af vejen til Oslo. Her fortsatte statsministeren med at bruge sin Ipad. Han twittede og skrev om sine oplevelser på Facebook.
På et tidspunkt spørger han på Twitter: "Vil stoppe og spise mellem Malmø og Göteborg - nogen tips om et godt spisested?" Ipad-Jens over 300 svar og skriver senere:
"Fik flest tips om Laksebutikken ved Falkenberg. Har netop nydt god norsk laks her".
Længere oppe i Sverige kommer han forbi Trollhättan og gør sig tanker om den kriseramte bilproducent Saab og skriver:
"På Saab arbejdede mange nordmænd, da det var dårlige tider i Norge. Nu arbejder mange svenskere i Norge. Fælles arbejdsmarked er godt".
Nogle kritiserer ham for at bringe Norges sikkerhed i fare ved at kommunikere via internettet og Applekoncernens påståede lukkede system. Det afviser Jens Stoltenberg dog.
- Alle politikere bruger internet og mobiltelefon under rejser i udlandet uanset mærke, påpeger han.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker