Status: 14 er døde og 130 såret efter to angreb i Catalonien
Angrebet i Barcelona dominerer forsiden på fredagens spanske aviser. Foto: /ritzau/AP/Manu Fernandez
/ritzau/AP/Manu Fernandez
Fem angribere er dræbt i feriebyen Cambrils, mens politiet fortsat jager chauffør, der dræbte 13 i Barcelona.
Spansk politi oplyser, at det har anholdt en fjerde person i forbindelse med to angreb i Catalonien, der har kostet 14 mennesker livet og såret 130.
Politiet dræbte fem formodede jihadister, efter de kort efter midnat fredag have påkørt folk i feriebyen Cambrils. Flere blev såret, og en kvinde meldes senere død af sine kvæstelser.
I Barcelona døde 13, da en person med fuldt overlæg kørte en varebil ind i folk på den populære gade La Rambla.
130 er såret ved angrebene i Barcelona og Cambrils. De kommer fra 34 forskellige lande. Tilstanden beskrives som kritisk for 17 af de sårede, oplyser hospitaler til de spanske medier.
Politiet jager lige nu chaufføren, der stod bag det morderiske angreb i Barcelona. Det lykkes ham at stikke af til fods. Ifølge avisen El Mundo er det den 17-årige Moussa Oukabir, der er af marokkansk oprindelse.
I første omgang var der mistanke om, at det var hans bror, der kørte bilen. Men kilder i politiet siger, at lillebroren kan havde stjålet brorens id-papirer og brugt dem til at leje to varebiler.
- Prioriteten lige nu er at finde frem til identiteten på disse folk og at påvise forbindelsen mellem de forskellige mennesker, som er involveret, siger en embedsmand.
Islamisk Stat har taget skylden for angrebet i Barcelona.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker