Formanden for det svenske metalarbejderforbund, Stefan Löfven, bliver ny formand for de svenske socialdemokrater. Det siger ledende partimedlemmer.
Löfven afløser Håkan Juholt, der trådte tilbage i weekenden.
Stefan Löfven er 54 år og uddannet svejser.
Det er første gang, de svenske Socialdemokraterna henter en formand indenfor fagbevægelsens rækker.
Löfven sidder ikke i den svenske Riksdag. Derfor ventes det, at partiet udpeger det mangeårige riksdagsmedlem Sven-Erik Österberg til ny leder for socialdemokraternes riksdagsgruppe.
De to skal fremover udgøre en ny lederduo for partiet, siger kilder tæt på partiets forretningsudvalg, der traf beslutningen om det ny lederskab ved et møde i Stockholm torsdag.
Den magtfulde partisekretær, Carin Jämtin, fortsætter på posten, og der bliver dermed tale om et ledertriumvirat.
Stefan Löfven er kendt for at være lavmælt og velovervejet, når han udtaler sig. Han har hidtil holdt sig uden for de fløjkampe mellem fornyere og traditionalister, der har præget de svenske socialdemokrater de seneste år.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned