Afghanistans valgovervågningsorgan, som hovedsageligt er sammensat af FN, har fundet "klare og overbevisende beviser for svindel" ved valget i Afghanistan i sidste måned.
Valgovervågningsorganet ECC har derfor beordret omtælling ved de valgsteder, hvor der har været mistanke om valgsvindel.
ECC siger, at stemmerne skal tælles om på alle de valgsteder, hvor der blev afgivet over 600 stemmer og de steder, hvor en kandidat har fået over 95 procent af stemmerne på valgsteder, hvor der er afgivet over 100 stemmer.
Til at begynde med hyldede internationale observatører præsidentvalget den 20. august, fordi det ikke lykkedes for talibanbevægelsen at torpedere valget.
Men i takt med, at beskyldningerne om valgsvindel er taget til i styrke, er vurderingerne af valget blevet mere forsigtige.
De seneste foreløbige opgørelser af valget giver den siddende præsident, Hamid Karzai, knap 50 procent af stemmerne. For at undgå en anden valgrunde skal den vindende kandidat have over 50 procent af stemmerne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker