Han har været alvorligt syg gennem længere tid, men alligevel er Apple-boss Steve Jobs mødt op for at præsentere koncernens seneste produkt.
Steve Jobs indtog scenen kort efter klokken 19.00 dansk tid i Yerba Buena Center for the Arts i San Francisco til stående klapsalver fra salen.
Efter en gennemgang af Apples produkter og fremskridt bekræftede Jobs de rygter, der har svirret længe. Apple er klar med efterfølgeren til den populære iPad, der blev lanceret sidste år.
Navnet bliver iPad 2.
Som det altid er tilfældet med lanceringen af nye produkter fra Apple, har der i måneder op til præsentationen været rygter om alt fra den nye iPads ydeevne til udseende.
På flere hjemmesider kunne man i timerne op til præsentationen se billeder af det, der kunne være den nye iPad. Billederne stammer fra en kinesiske hjemmeside, der fremviste en lang række billeder angiveligt af det nye produkt.
Men de mange rygter op til lanceringen har altså også handlet om andet end iPad'en.
Således herskede der stor usikkerhed om, hvorvidt Apples karismatiske frontmand ville stå på scenen og præsentere det nye produkt i rosende vendinger, som det er sædvanen.
Jobs har været på en længere sygeorlov efter at have lidt af kræft i bugspytkirtlen og gennemgået en levertransplantation.
Den første version af iPad'en blev lanceret af Steve Jobs den 1. april sidste år, og siden har flere konkurrenter præsenteret lignende produkter
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker