Stille diplomati mellem USA og Nordkorea trods krigsrummel
Nyhedsbureau erfarer, at der er aktivt stille diplomati, som måske kunne løse strid mellem USA og Nordkorea.
Trods vrede ord mellem USA og Nordkorea, der peger frem mod krig, så har Trump-regeringen i adskillige måneder ført et stille diplomati over for det kommunistiske koreanske regime.
Det er sket med henblik på amerikanske fangers skæbne i Nordkorea og de forværrede forhold mellem de to lande.
Det erfarer nyhedsbureauet AP.
Det er allerede kendt, at de to parter drøftede frigivelsen i juni af en amerikansk student.
Men det er ikke kendt, at disse kontakter er fortsat, og at de har omhandlet mere end fængslede amerikanere.
Folk, der er bekendt med kontakterne, siger imidlertid, at de ikke har kunnet dæmpe de spændinger, som det nordkoreanske atomprogram og raketaffyringer har medført. Det er blevet besvaret af USA med trusler om krig.
Men de siger, at de diplomatiske kontakter i det skjulte stadig kan danne grundlag for seriøse forhandlinger.
Det vil kunne ske, hvis præsident Trump og Nordkoreas Kim Jong-un dropper de seneste dages krigeriske tale og i stedet vælger en dialog.
Kontakterne har været regelmæssige mellem USA's udsending til Nordkorea, Joseph Yun, og den nordkoreanske diplomat Pak Song Il, skriver AP.
Embedsmænd kalder det "New York-kanalen". Yun er den eneste amerikanske diplomat, der har kontakt med en nordkoreansk modpart.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker