Sammenslutningen af Stillehavslande, Apec, vil gå sammen om verdens største frihandelsområde, der vil omfatte halvdelen af verdens økonomier.
Det blev stats- og regeringschefer for de 21 lande i Apec-sammenslutningen enige om ved et topmøde i Japan i weekenden.
Den ny frihandelsaftale skal hedde FTAAP, Free Trade Area of the Asia-Pacific.
Den skal bygge videre på en mindre frihandelsorganisation kaldet TTP, Trans-Pacific Partnership, der kun har fire medlemmer, Brunei, Chile, New Zealand og Singapore
På topmødet gav flere lande, blandt andre USA, udtryk for interesse i at træde ind i FTAAP.
- Forhandlingerne er kommet et skridt på vejen. TPP er dermed den mest farbare vej hen mod regional økonomisk integration for lande omkring Stillehavet, siger en talsmand for den amerikanske regering efter mødet.
Går alle 21 lande i Apec med i frihandelsaftalen kommer FTAAP til at omfatte halvdelen at hele verdens økonomi, deriblandt de tre største økonomier USA, Kina og Japan.
Der er dog stadig store problemer, der skal overvindes, inden frihandelsområdet bliver en realitet.
Kina menes at være skeptisk over at gå med i en frihandelsaftale, da den vil give USA endnu en mulighed for at lægge pres på Kinas valuta- og eksportpolitik.
Også den japanske regering siges at være skeptisk over for et tæt formaliseret samarbejde. Regeringen i Tokyo frygter, at USA og Kina får for stor indflydelse.
Derimod er alle lande i Sydamerika og en række mindre sydøstasiatiske lande interesseret i en frihandelsaftale med de store lande som USA, Kina og Japan.
Bliver FTAAP en kendsgerning bliver Europa og Afrika og lande i Mellemøsten de eneste, som ikke er med i aftalen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker