Stjålet maleri af Salvador Dali dukker op i Libanon
Sidste fredag fandt og konfiskerede politiet værket under en efterforskning i nabolaget Cola, som ligger i den libanesiske hovedstad Beirut. Foto: /ritzau/AP/Eustache Cardenas/arkiv
/ritzau/AP/Eustache Cardenas/arkiv
Myndighederne har anholdt fire personer for at prøve at sælge maleriet fra den verdenskendte spanske kunstner.
De libanesiske myndigheder har fundet et stjålet maleri af den berømte spanske kunstner Salvador Dali.
Fire personer er anholdt og formodes at have forsøgt at sælge kunstværket.
Maleriet af den spanske maler har titlen "Portræt af fru Reeves" og er et portæt af en kvinde. Det skriver BBC News.
Sidste fredag fandt og konfiskerede politiet værket under en efterforskning i nabolaget Cola, som ligger i den libanesiske hovedstad, Beirut.
Maleriet er et mindre værk i en serie af portrætter af mennesker, som har haft høj status i samfundet. Det er endnu ikke verificeret, om det er ægte.
Politiet i Libanon mener, at værket med al sandsynlighed er stjålet fra et naboland.
Sådanne et maleri kan blive solgt for et par hundredtusinder dollar, da det ikke er et af Salvador Dalis mest anerkendte.
Det vurderer kunsthistorikeren Lawrence Saphire, som har udtalt sig til den libanesiske avis Daily Star, skriver BBC News.
Kunsthistorikeren mener, at værket er et af de portrætter, som Dali blev betalt for at male af samfundets velhavende kvinder, da han var i USA.
Maleriet har været solgt på auktion flere gange i årene mellem 1986 og 1997, har Dali-eksperten Nicolas Descharnes tidligere udtalt.
Ingen af de adspurgte kunsteksperter vil udtale sig om, hvorvidt det stjålne maleri er en original.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker