Stjålet nobelmedalje var en kopi
Karolinska Institutet i Sverige har ved et indbrud fået stjålet en nobelmedalje, der dog er en kopi.
Ved et indbrud på Karolinska Institutet i Solna uden for Stockholm er en nobelmedalje blevet stjålet fra en glasmontre. Men det, der blev betragtet som en dyrebar og ægte nobelmedalje, viser sig at være en efterligning, som er udlånt af en privatperson, skriver mitti.se.
- Det var ikke en ægte medalje fremstillet af Nobelsfæren, men en kopi som er udlånt af en privatperson. Der fremstilles mange af den slags rund i verden, siger Ann-Mari Dumanski fra Nobelforsamlingen ved Karolinska Institutet til nyhedsbureauet TT.
- Jeg véd ikke, om den har nogen værdi, men det var altså ikke en medalje, der har tilhørt en prismodtager, tilføjer hun.
Tyveriet er meget aktuelt, idet nobelprismodtagerne offentliggøres i denne uge. Prisen i medicin blev uddelt mandag. Tirsdag var det fysikkens tur, kemiprisen uddeles onsdag, og litteraturprisen kommer torsdag. På fredag gælder det fredsprisen, og mandag er det økonomiprisens tur.
Hvert år uddeles fem priser i overensstemmelse med den svenske opfinder Alfred Nobels testamente. Hver pris består af en medalje, et personligt diplom, et tilbud om svensk statsborgerskab og en prissum på 10 millioner svenske kroner.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker