Den verdensberømte Guide Michelin har givet topkarakter til 11 restauranter i Tokyo. Det betyder, at den japanske hovedstad nu har flere trestjernede restauranter end Paris, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.
Alle undtaget en af de restauranter, der blev tildelt tre stjerner af Michelin sidste år, har genvundet dem i år. Den traditionelle japanske restaurant Hamadaya mistede sin tredje stjerne og må nu klare sig med to.
Tre restauranter, Esaki, Sushi Saito og Yukimura, blev i år begunstiget med tre stjerner, hvilket er en ekstra i forhold til forårets to, hedder det i en pressemeddelelse fra Michelin.
Paris har 10 trestjernede restauranter.
Køkkenchefer i Tokyo tilbyder et "fremragende og dynamisk køkken", siger direktør Jean-Luc Naret, Guide Michelin, i en pressemeddelelse.
Tokyoudgaven for 2010, der er Michelins tredje om den japanske hovedstad, udgives på engelsk og japansk. Den udkommer i Japan den 20. november.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde