Stjerneparade synger til Aretha Franklins begravelse
Blandt andre Stevie Wonder skal synge til Aretha Franklin begravelse. Foto: Felipe Rau/arkiv/Ritzau Scanpix
Felipe Rau/arkiv/Ritzau Scanpix
En række store stjerner synger til souldronningens begravelse, hvor hendes rødder i gospelmusikken hyldes.
En sand perlerække af musikere skal synge i forbindelse med Aretha Franklins begravelse 31. august i Detroit.
Blandt de mest prominente navne er Stevie Wonder, Faith Hill og Chaka Khan.
Det skriver nyhedsbureauet AP, der har fået listen af souldronningens mangeårige manager Gwendolyn Quinn.
Også Jennifer Hudson, Fantasia, Shirley Caesar, Ron Isley, Yolanda Adams og Franklins egen søn, Edward Franklin, vil optræde i forbindelse med begravelsen.
Detroit er den by, hvor Franklin voksede op, og gudstjenesten vil blandt andet have fokus på Franklins musikalske udgangspunkt - gospelmusikken.
Derfor står også en række gospelmusikere klar blandt andre Marvin Sapp, the Clark Sisters og Vanessa Bell Armstrong.
Offentligheden får en sidste mulighed for at tage afsked med Franklin 28. og 29. august på Charles H. Wright Museum for Afroamerikansk Historie.
Selve begravelsen bliver en privat begivenhed for familie og venner.
Den ikoniske sangerinde vil blive stedt til hvile ved siden af sin far, præsten C.L. Franklin, sine to søstre, Carolyn og Erma Franklin, sin bror, Cecil Franklin, og nevøen Thomas Garrett.
Begravelsen kommer til afslutte en hel uge, hvor Franklin mindes på forskellig vis.
Aretha Franklin blev 76 år.
Hun døde i sit hjem i Detroit efter længere tids sygdom. Hun led af kræft i bugspytkirtlen.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker