Sangerens kiste ankom til kirken i en guldfarvet limousine fulgt af en kortege af familiemedlemmer.
Mange fans er mødt op omkring kirken, selv om et stort opbud af politibetjente har afspærret området og holder dem på afstand fra kirkens indgang.
- Jeg er fra North Carolina, og det er for langt væk for at kunne sige farvel og deltage i Whitneys begravelse på en værdig måde, siger Tamara Stubs, en af de tilrejsende fans.
- Hun var meget vigtig i mit liv. Jeg var fan af hende, siden jeg var 11 år, tilføjer hun.
Mange fans er mødt op med balloner, blomster og breve til sangstjernen, der blev 48 år.
Houstons familie har meddelt, at lørdagens farvel udelukkende er en mindehøjtidelighed, og at selve begravelsen finder sted søndag, hvor hun vil blive lagt i en familiegrav på kirkegården Fairview Cementery i byen Westfield.
Dermed forenes hun med sin far, John Russel Houston, der døde i 2003.
Mindehøjtideligheden er privat. Alligevel deltager 1500 gæster i ceremonien, der finder sted i fint vejr under en skyfri himmel.
Blandt de særligt inviterede gæster er Stevie Wonder, Alicia Keys og Kevin Costner, der holder en mindetale. Det var meningen, at Aretha Franklin skulle synge ved ceremonien til minde om sit gudbarn. Men hun har meldt afbud på grund af sygdom.
Der er modstridende oplysninger om, hvorvidt Whitney Houstons eksmand, Bobby Brown, deltager. Deres eneste barn Bobbi Kristina på 18 år deltager.
Højtideligheden er indledt med sang af et stort gospelkor i kirken, hvor Whitney Houston indledte sin karriere som sanger.
- Whitney havde en fantastisk stemme, der overgik alt, jeg ellers har hørt. Hendes talent var helt unik, siger pastor Soaries, der tilhører kirkesamfundet i Newark.
Whitney Houston har solgt 170 millioner plader og cd'er.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde