Stjerner sang for superstormens ofre
Verdenskendte musikere og filmstjerner deltog fredag aften i et indsamlingsshow til fordel for ofrene for det dødbringende uvejr Sandy, der tidligere på ugen ramte USA's østkyst.
Støttekoncerten "Hurricane Sandy: Coming Together" blev vist på tv-stationen NBC, og åbnede med popstjernen Christina Aguilera.
- Jeg var født på Staten Island. For fire dage siden kom orkanen Sandy forbi og ødelagde øen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe ofrene, sagde sangerinden, inden hun optrådte med nummeret "You Are What You Are (Beautiful)".
Uvejret Sandy har dræbt mere end 100 mennesker langs den amerikanske østkyst, og dødstallet stiger fortsat. I millionbyen New York City blev 41 dræbt af uvejret - omkring halvdelen døde på Staten Island.
Værten for indsamlingsshowet var den populære tv-vært Matt Lauer, som også knyttede en kommentar til naturkatastrofen, der har gjort flere amerikanere hjemløse og efterladt millioner uden elektricitet.
- Vi har ikke set en storm som denne de sidste 100 år, sagde han.
Også Bruce Springsteen, Jon Bon Jovi, Sting, Billy Joel, Jimmy Fallon, Steven Tyler, Mary J. Blige, Tina Fey, Jon Stewart, Whoopi Goldberg, Kevin Bacon og Danny DeVito kom på scenen i løbet af showet, som varede en time.
Rockstjernen Bruce Springsteen og hans legendariske E Street Band rundede tv-showet af med nummeret "Land of Hope and Dreams". "The Boss" er selv født i delstaten New Jersey, som blev særlig hårdt ramt af Sandy.
Alle de indsamlede støttekroner går til det amerikanske Røde Kors.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker