Bomberne i Stockholm sidste weekend er tiltænkt som blot det første af en række terrorangreb i løbet af julen.
Den teori har både den irakiske udenrigs- og indenrigsminister præsenteret, skriver den britiske avis Daily Mail.
Deres oplysninger stammer fra flere mistænkte terrorister med tilknytning til al-Qaeda, som er taget til fange i Irak. Under afhøringer har fangerne fortalt om de planer, udenrigsminister Hoshyar Zebari kalder en "kritisk trussel".
Zebari og indenrigsminister Jawad al-Bolani har videregivet informationerne til Interpol samt USA og europæiske lande, der er potentielle terrormål. Ingen af de to ministre vil komme ind på, hvilke europæiske lande der er tale om.
Ifølge indenrigsminister al-Bolani har de irakiske fanger fortalt, at bomberne i Stockholm var en del af terrorplottet, efter det mislykkede angreb fandt sted lørdag eftermiddag.
Her kostede det en 28-årige svensk-iraker livet, da han udløste én af sine medbragte bomber i det centrale Stockholm.
Forsøg på terrorangreb i juletiden er ikke et ukendt fænomen. Juledag sidste år forsøgte en ung mand at udløse sprængstof i sine underbukser om bord på et fly til amerikanske Detroit.
Og tilbage i 2001 forsøgte en mand at sprænge et fly mellem Paris og Miami i luften med en bombe i sin sko. Det skete den 22. december.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker