Helikopteren, der blev brugt ved det spektakulære kup mod et værdidepot ved Stockholm, var ikke en stor maskine. Dens lasteevne var begrænset.
Aram Rubinstein, der er pilot og har et helikopterfirma, siger til avisen Aftonbladet, at helikopteren af mærket Bell 206 Jet Ranger efter hans vurdering havde plads til et udbytte med en vægt på højest 100 kilo.
- Det indebærer, at røverne højest har fået 45 millioner kroner med sig, siger han.
Det svarer til godt 33 millioner danske kroner.
Hans vurdering er baseret på, at røverne er sluppet væk med femhundredkronesedler, der vejer lidt mere end et gram stykket.
Aftonbladet skriver ikke, hvad en tusindkroneseddel vejer.
Rubinstein tror, at røverne valgte at flyve en kort strækning, før de forlod helikopteren, for at slippe for at have så meget tungt brændstof om bord.
- Så hvis der har været fire personer om bord, og omkring 20 procent af tanken var fyldt med brændstof, så kan de højest have fået 100 kilo med sig, siger han.
Et vidne har fortalt svensk presse, at han så tre personer kravle ud af helikopteren og trænge ind i bygningen, mens maskinen stadig var i gang og flere gange hævede sig lidt op i luften, hvilket kan tyde på, at der var fire personer.
Helikopteren blev fundet omkring 30 kilometer fra værdidepotet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned