Der er gået fem måneder, siden Norge og det meste af verden blev rystet af terrorhandlingen i Oslo og på øen Utøya, hvor Anders Behring Breivik dræbte 77 mennesker.
Men alligevel mangler nordmændene svar. De forstår endnu ikke, hvad det var, der skete.
Det siger Jens Stoltenberg, Norges statsminister.
Statsministerens nytårstale blev sendt i tv søndag aften, og halvdelen af den handlede om Breiviks terrorbombe og efterfølgende skudmassakre.
- Vi mangler stadig at vide for at forstå. 2012 vil give nye svar. Først kommer retssagen mod gerningsmanden, derefter vil undersøgelseskommissionen give os sin usminkede og ærlige 22. juli-historie, sagde Stoltenberg.
- Det betyder, at vi må tackle gensynet med ondskaben. Jeg er sikker på, at vi klarer det, sagde den socialdemokratiske regeringschef, der mener, at det norske folk skrev historie i de hårde dage i juli.
- Først blev vi lamslået af bomben og skuddene. Så skete der noget. Vi rejste os, rystede frygten af os og stod med ret ryg op for demokratiet, sagde han.
- Vi mærkede det i optog med roser, med fakler, i begravelser, i kirker, moskeer og foran tv-skærmen. Vi var et folk. I mødet med det værste i livet tog folk det bedste frem i sig selv, som Stoltenberg sagde til sine landsmænd.
Han mindede i øvrigt om, at der også blev født børn den 22. juli. Børn, som må leve med, at deres fødselsdag forbindes med sorg.
- Vi må sørge for, at det ikke bliver sådan. Vi skal vise, at krisen også løftede noget varmt og værdigt frem i vort land, lød hans opfordring.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub