Lidt forvirring, distræthed og glemsomhed er vel helt ok efter en månedlang valgkamp og en lang, spændende og trættende valgaften. I hvert fald kom den norske statsminister, Jens Stoltenberg, og hans kone, Ingrid Schulerud, til at låse sig ude af statsministerboligen natten til tirsdag, da Jens Stoltenberg kom hjem efter valgsejren, der sikrede parret endnu fire år i boligen.
På trappen blev han modtaget af konen og en flok journalister, som ville interviewe parret. Efter nogle minutter erklærede Jens, som han kaldes i folkemunde, at nu var tiden inden til at nyde fruens lovede natmad.
Men smilet stivnede, for døren var smækket i, og ingen af de to havde en nøgle i lommen.
Efter nogle minutter blev døren dog åbnet indefra - vist nok af en sikkerhedsvagt.
Men inden da fik såvel statsministerparret som de fremmødte journalister sig et muntert smil.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker