Stoltenberg: Selvforsvar er ikke eskalering af krigen
Støtten til Ukraine er blevet drøftet på udenrigsministermøde i Prag afholdt af Nato, hvis generalsekretær, Jens Stoltenberg, har deltaget i. Foto: Peter David Josek/Reuters
Nato-allierede lader sig ikke afskrække af trusler fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger Nato-chef.
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, siger fredag, at selvforsvar ikke er eskalering af krig. Udtalelsen kom som reaktion på nye trusler fra Rusland.
- Præsident Putin har truet Nato-allierede siden begyndelsen på krigen, men vi lader os ikke afskrække.
- Selvforsvar er ikke eskalering, siger Stoltenberg ifølge Reuters.
Kommentaren falder, efter at han fredag deltog i en ophedet politisk debat om, hvorvidt Ukraine har ret til at angribe mål inde i Rusland med våben, som det har fået leveret af Vesten.
Fredag afholder Nato udenrigsministermøde i Prag, hvor støtten til Ukraine bliver drøftet. Rusland indledte en invasion af landet i februar 2022, og siden har de to landet været i krig med hinanden.
Stoltenberg foreslog i april, at Nato skulle oprette en femårig militær støttefond til Ukraine på 100 milliarder euro. Det svarer til knap 750 milliarder kroner.
Fredag har han ifølge AFP opfordret forsvarsalliancens medlemslande til at forpligte sig til at holde den årlige militærhjælp til Ukraine på minimum 40 milliarder euro - svarende til omkring 298 milliarder danske kroner.
- Siden Ruslands fuldskalainvasion i 2022 har allierede ydet militærhjælp til en værdi af cirka 40 milliarder euro til Ukraine hvert år.
- Vi skal opretholde mindst dette niveau af støtte hvert år, så længe det er nødvendigt, siger Stoltenberg.
Her lød det også, at han havde foreslået, at "allierede bør dele denne byrde på en retfærdig måde".
Tidligere har en anonym amerikansk embedsmand ifølge AFP oplyst, at USA's, præsident, Joe Biden, har lempet på restriktioner for, hvordan Ukraine kan bruge amerikanske våben.
Fredag siger landets udenrigsminister, Antony Blinken, efter mødet i Prag, at USA har givet Ukraine lov til at bruge amerikanske våben mod mål i Rusland.
Det er ifølge Blinken sket, efter at det krigsramte land har bedt om tilladelse til at gøre dette i løbet af de seneste uger, skriver AFP.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde