Stor hjælpepakke på plads: Lufthansa får Tyskland som medejer
Den tyske forbundsregering og luftfartsselskabet Lufthansa nåede mandag til enighed om en redningspakke til over 67 milliarder kroner. (Arkivfoto) Foto: Ralph Orlowski/Reuters
Ralph Orlowski/Reuters
Hjælpepakke på 67 milliarder kroner til Lufthansa er på plads. Den tyske stat vil eje 20 procent af selskabet.
Den tyske regering og flyselskabet Lufthansa er mandag nået til enighed om en redningspakke til 67 milliarder kroner.
Det oplyser Lufthansa i en meddelelse mandag eftermiddag. Nyhedsbureauet dpa erfarede tidligere mandag historien på baggrund af anonyme kilder i den tyske regering.
Hjælpepakken er en kombination af statslån og køb af aktier. Som en del af pakken kommer den tyske stat til at eje 20 procent af Lufthansa.
Det er dog planen, at staten vil sælge sine aktier i flyselskabet igen og senest i 2023.
Forbundskansler Angela Merkels regering og Lufthansa har forhandlet om planen i adskillige uger.
Hjælpepakken skal godkendes af Lufthansas aktionærer og konkurrencemyndighederne, før den kan træde i kraft.
Lufthansa er ligesom de øvrige flyselskaber i branchen hårdt presset af coronakrisen.
Lufthansa ejer også flyselskaberne Austrian Airlines, Brussels Airlines, Eurowings og Swiss Air.
Størstedelen af koncernens 760 fly har de seneste måneder stået på jorden.
Koncernen har omkring 138.000 ansatte. Titusinder af arbejdspladser er i fare for at blive nedlagt på grund af coronakrisen.
For nylig varslede selskabet, at den mindst har 100 fly for mange i flåden, i forhold til hvad der er efterspørgsel til at dække.
I løbet af kommende uger regner selskabet med at sende flere fly på vingerne, så der vil være omtrent 160 aktive fly. Det oplyste Lufthansa i weekenden.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde