Kun tre uger før Riksdagsvalget i Sverige kan Socialdemokraterna notere en historisk lav tilslutning i en ny meningsmåling. Den borgerlige regering synes sikker på at blive genvalgt.
Socialdemokraterna står til 27,3 procent af stemmerne, og det er den laveste opbakning siden 1911, hvor partiet fik 28,5 procent.
Målingen er foretaget af instituttet United Minds for avisen Aftonbladet. Instituttet siger, at Socialdemokraterna taber vælgere til Miljöpartiet, der er med i den socialdemokratisk ledede centrum-venstre koalition, og til højrefløjen og til sofaen.
Målinger viser, at den borgerlige regeringskoalition kaldet Alliancen står til at vinde valget klart. De fire borgerlige partier står til 48,1 procent, mens centrum-venstrekoalitionen står til 44,4 procent. Hos de borgerlige er det det konservative parti Moderaterna, som er størst med 31,6 procent.
Andre målinger giver dog Socialdemokraterna større opbakning med cirka 30 procents tilslutning. Tendensen er dog, at partiet har tabt vælgere under valgkampen.
Målingen i Aftonbladet viser også, at det stærkt højreorienterede indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna kommer ind i Riksdagen med 5,6 procent af stemmerne.
En måling i instituttet Skop viser imidlertid, at Sverigedemokraterna ikke kommer ind i Riksdagen. Hos Skop får partiet 3,7 procent af stemmer.
Sverige har en spærregrænse på fire procent.
Den seneste måling offentliggøres kort før, centrum-venstreoppositionen tirsdag aftermiddag fremlægger sit valgprogram. Alliancen fremlagde sit fælles valgprogram i sidste uge.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde