Kenya ser ud til at have fået ny forfatning. Det viser de foreløbige resultater efter en folkeafstemning. Lederen af kampagnen imod en ny forfatning, Kenyas minister for højere uddannelse William Ruto, erkender nederlag, efter at optællingerne viser, at tilhængerne af en ny forfatning fører kraftigt.
- Vi har accepteret flertallets dom i denne folkeafstemning, siger Ruto på et pressemøde torsdag, dagen efter folkeafstemningen.
Til trods for, at han er en af forfatterne til den ny forfatning, har Ruto agiteret kraftigt imod den. Han siger, at den vil lovliggøre aborter, favorisere muslimer og gøre det vanskeligt for medlemmer af Kalenjin-folket i sager om rettigheder til jord.
Den ny forfatning gør det af med posten som premierminister, der blev skabt i 2008, og baner vejen for et senat, uddelegerer magt til lokalområderne og begrænser en del af præsidentens magt.
Formanden for Europaparlamentet, Jersij Busek, roser de kenyanske vælgeres "bemærkelsesværdige demokratiske modenhed". Onsdagens folkeafstemning var den første siden de voldsomme etniske uroligheder, der hærgede Kenya i 2007 og 2008.
Busek kalder folkeafstemningen "et opmuntrende tegn blot tre år efter de politiske spændinger, der fulgte i kølvandet på det sidste valg i landet".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde