Politiet i Los Angeles har sat hårdt ind mod en bande, der står bag mord og anden hård kriminalitet i byen. Forud er gået et års efterforskning af medlemmer af banden The Avenues, skriver Los Angeles Times onsdag.
Da natten blev til dag, gik omkring 1400 politifolk og FBI-agenter i aktion. 78 mistænkte bandemedlemmer er anholdt og sigtet for en lang række forhold, herunder narkoforbrydelser mord og meget andet.
Planen for den massive aktion blev iværksat i et kvarter nord for den centrale del af Los Angeles, efter at bandemedlemmer har truet politifolk og beskudt dem.
Tre af de anholdte sigtes i forbindelse med mordet på en politimand i fjor.
- Banden har påført kvarteret terror i mange år. Dræbt uskyldige mennesker og angrebet politiet, siger næstkommanderende ved Los Angeles-politiet Charles Beck.
Han betegner aktionen som et "betydeligt slag imod denne bandes hierarki".
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned