Stor tekstilfabrik i Bangladesh går op i røg
En af de største tekstilfabrikker i Bangladesh, der efter Kina er verdens næststørste tøjeksportør, er fredag gået op i røg.
Det var angiveligt vrede tekstilarbejdere, der satte ild til deres arbejdsplads efter et skænderi.
Arbejderne på fabrikken hævder, at en person blev dræbt i flammerne, men myndighederne afviser, at branden har kostet menneskeliv.
Branden brød ud kort før midnat efter en konfrontation mellem vrede arbejdere og politiet foran fabrikken Standard Garment Factory i Gazipur, der ligger 30 kilometer nord for hovedstaden Dhaka.
Arbejderne var angiveligt vrede over lønninger, hvilket længe har været årsag til demonstrationer og voldelige episoder i det asiatiske land.
Tekstilarbejderne har krævet en månedlig lønstigning til 5300 taka (362 kroner), hvilket er 40 procent mere end den aktuelle startløn.
En sådan lønstigning er foreslået af et regeringsudvalg, der undersøger forholdene i landets tekstilfabrikker.
En række alvorlige uheld i Bangladesh' tekstilindustri, blandt andet en kollapset fabrik, som i april kostede 1100 mennesker livet, har yderligere skabt vrede hos arbejderne.
Den nedbrændte fabrik i Gazipur producerede tøj til en lang række internationale tøjkæder, blandt andre Wal-Mart og Zara.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde