En amerikansk præst, som i forbindelse med årsdagen for 11. september-angrebene truede med at brænde koranen af, er ikke velkommen i Storbritannien, siger den britiske regering.
Florida-præsten Terry Jones, der skabte stor furore med sin religiøse provokation, er blevet inviteret til Storbritannien af gruppen "England Is Ours", der er særdeles kritisk over for islamisk indvandring.
- Regeringen er imod ekstremisme i alle afskygninger, hvilket er grunden til, at vi har nægtet pastor Jones indrejse i Storbritannien. Utallige af pastor Jones kommentarer beviser hans uacceptable opførsel, siger en talsmand fra det britiske indenrigsministerium.
Jones, der er leder af den lille kirke Dove World Outreach Center siger til britiske Sky News, at han er "skuffet" over indrejseforbuddet.
- Vi beder om, at det bliver genovervejet, siger han.
- Vi føler, at dette strider mod vores bevægelsesfrihed og ytringsfriheden, siger Jones.
England Is Ours skriver på sin hjemmeside, at den har inviteret Jones til at besøge landet og "slutte sig til os i en serie demonstrationer mod islams ekspansion og opførelsen af moskeer her i Storbritannien".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde