Storbritannien bryder loven med våbensalg til Saudi-Arabien
Yemenitiske krigere i sammenstød med houthi-oprørere i Taez i Yemen i slutningen af maj. Foto: Ahmad Al-Basha/Ritzau Scanpix
Ahmad Al-Basha/Ritzau Scanpix
Den britiske regering har ikke overvejet konsekvenserne af salg af våben til Saudi-Arabien, lyder dom torsdag.
Storbritannien har brudt loven ved at tillade salg af våben til Saudi-Arabien.
Det siger en domstol i England torsdag.
Årsagen er, at våbnene kan have været blevet brugt i krigen i Yemen.
Ifølge dommer Terence Etherton har Storbritanniens regering ikke i tilstrækkelig grad taget hensyn til, at våbnene her kan være blevet brugt af en saudiarabisk-ledet koalition i strid mod menneskerettighederne.
- Appeldomstolen har fundet, at regeringens beslutningsproces har været i strid med loven på et afgørende område.
- Regeringen har ikke fuldendt vurderinger af, om den saudiarabisk-ledede koalition har overtrådt international humanitær lov den seneste tid - i løbet af konflikten i Yemen, siger dommeren, der er den næstøverste i England.
Dommen betyder ikke, at Storbritannien øjeblikkeligt skal standse våbeneksporten til Saudi-Arabien.
Men den betyder, at der i øjeblikket er et ophold i udstedelsen af nye eksportlicenser til at sælge våben i det mellemøstlige kongerige.
Den britiske handelsminister, Liam Fox, er uenig i torsdagens afgørelse. Han vil ifølge nyhedsbureauet Reuters gå efter at anke den.
Saudi-Arabien er briternes største våbenkunde. Saudiaraberne har det seneste årti stået for 43 procent af Storbritanniens globale våbensalg.
Storbritannien sælger sjetteflest våben på verdensplan.
Kun USA, Rusland, Frankrig, Tyskland og Kina sælger flere. Det fremgår af en opgørelse fra det svenske fredsforskningsinstitut Sipri.
Krigen i Yemen anses i høj grad som en såkaldt stedfortræderkrig og en kamp om magten på Den Arabiske Halvø mellem Saudi-Arabien og Iran.
Houthi-oprørere er støttet af Iran, mens Yemens regering er støttet af den saudiarabisk-ledede koalition. Den koalition støttes blandt andet af USA.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker