Storbritannien har nedgang i antal coronadødsfald
Politifolk på vagt udenfor St. Thomas' Hospital i London, hvor premierminister Boris Johnson blev indlagt søndag aften. Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Storbritannien har nu i alt registreret over 5000 coronadødsfald. Indlagte Boris Johnson er ved godt mod.
Antallet af omkomne blandt de coronasmittede i Storbritannien er steget med 439 i løbet af et døgn.
Det oplyser landets sundhedsministerium mandag.
Antallet af coronarelaterede dødsfald er dermed oppe på 5373 i alt.
Mandagens dødstal er mindre end tallet fra søndag, hvor britiske sundhedsmyndigheder meldte om 621 nye dødsfald blandt coronapatienterne. Dagen inden var det 708.
Alt i alt er næsten 209.000 mennesker blevet testet, siden coronaudbruddet begyndte. Af dem er 51.608 bekræftet smittet med coronavirus.
En af de smittede er den britiske premierminister, Boris Johnson, som søndag aften blev indlagt på et hospital i London.
Han skriver mandag på Twitter, at han er ved godt mod og er i nær kontakt med sin stab fra sygesengen på St. Thomas-hospitalet.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker