I Storbritannien anholdt man tidligere på året et al-Qaeda-medlem fra Den Arabiske Halvø, der havde planer om at udføre et terrorangreb i landet. Det viser sig nu, at den anholdte mand er fra den samme yemenitiske gruppe, der menes at stå bag afsendelsen af weekendens to pakkebomber på to fly fra Yemen til USA.
- Vi har arbejdet på at optrævle netværket omkring al-Qaeda på Den Arabiske Halvø her i landet. Et medlem af gruppen blev arresteret tidligere i år, siger den britiske indenrigsminister, Theresa May, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Han kan angiveligt have haft planer om at udføre et terrorangreb her i andet, og trusler som denne kan forventes at fortsætte, siger hun.
Den britiske indenrigsminister gav ikke yderligere information om anholdelsen.
Premierminister David Cameron sagde tirsdag, at man ikke har planer om at hæve sit sikkerhedsniveau trods bombetruslen. Storbritanniens sikkerhedsberedskab er nu på det næsthøjeste niveau, hvilket indikerer, at det er meget sandsynligt med et terrorangreb.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde