Storbritannien lemper lidt på elektronikforbud i fly
Passagerer i Atatürk-lufthavnen i Istanbul venter på at gå om bord på deres fly. Ved siden af viser et opslag, hvilke typer elektronik der er forbudt at medtage i håndbagagen. Tidligere på måneden ophævede USA restriktionerne, og nu lemper briterne også på reglerne. Foto: /ritzau/
/ritzau/
Flypassagerer må nu medbringe laptops og tablets på rejser fra to lufthavne i Tyrkiet til Storbritannien.
Storbritannien lemper en smule på forbuddet mod, at flypassagerer fra udvalgte destinationer medbringer større elektronisk udstyr i håndbagagen.
Ændringen af reglerne gælder på visse flyafgange fra Tyrkiet til Storbritannien. Det oplyser det britiske transportministerium.
Britiske myndigheder fulgte trop med den amerikanske regering, da den tidligere på året besluttede at indføre skrappere regler for, hvad flypassagerer fra flere mellemøstlige lande må medbringe i håndbagagen.
Blandt andet måtte passagererne ikke længere have tablets og bærbare computere med i flykabinen.
Reglerne blev indført med henvisning til sikkerhedstrusler. USA eller Storbritannien oplyste dog ikke, hvilke trusler det konkret drejede sig om.
USA ophævede forbuddet i sidste uge, mens Storbritannien har opretholdt det indtil videre.
Men nu får flypassagerer, der rejser med selskaberne Turkish Airlines og Pegasus Airlines fra enkelte af Tyrkiets lufthavne, lov at tage en tablet eller en bærbar med sig på flyet.
Restriktionerne gælder dog stadig fra andre lufthavne i Tyrkiet samt for rejsende fra Libanon, Egypten, Jordan, Tunesien og Saudi-Arabien.
Når sikkerheden er forbedret, kan det komme på tale at lempe på reglerne for rejsende fra andre lufthavne eller andre af de lande, hvor forbuddet i dag er i kraft. Det skriver det britiske transportministerium.
- De tilbageværende restriktioner vil blive ophævet, når vi er tilfredse med sikkerheden og det er rimeligt at gøre, lyder det fra ministeriet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde