Storbritannien nærmer sig mål med stik til 15 millioner sårbare
Storbritannien er tæt på at nå sit mål om at give alle 15 millioner af landets mest sårbare borgere det første vaccinestik inden 15. februar. (Arkivfoto) Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Storbritannien har modsat mange andre europæiske lande undgået forsinkelser i landets vaccineleverancer.
Mere end 12 millioner i Storbritannien er nu blevet vaccineret mod coronavirus.
Det viser tal frigivet af regeringen søndag.
Dermed er regeringen yderst tæt på at nå sit mål om at give alle 15 millioner af landets mest sårbare borgere det første vaccinestik inden 15. februar - heriblandt ældre over 70 år, sundhedsarbejdere og folk med underliggende sygdomme.
Landets sundhedsmyndigheder har allerede varslet, at målet ser ud til at blive nået.
Planen er herefter, at alle i Storbritannien over 50 år skal have fået et vaccinestik inden maj.
Storbritannien har modsat mange andre europæiske lande i det store hele undgået forsinkelser i landets vaccineleverancer.
Det skyldes blandt andet, at den britiske regering var meget tidligt ude i forhold til både at købe og godkende vacciner fra flere medicinalselskaber.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har opfordret den britiske regering til at dele ud af landets overskydende doser, når alle sårbare er blevet vaccineret.
Hvis alle indkøbte vacciner bliver leveret til landet, har Storbritannien tre gange så mange vacciner, som der er brug for til at vaccinere befolkningen.
Chefen for den britiske taskforce for vacciner, Kate Bingham, tilskriver ikke Storbritanniens skilsmisse fra EU som årsag til succesen med landets vaccineudrulning.
I stedet tilskriver hun erfaring i branchen, gode kontakter og viljen til at underskrive kontrakter tidligt som årsag.
I mellemtiden er antallet af nye daglige tilfælde af nye varianter af virusset faldet de seneste uger takket være nedlukningen i Storbritannien.
I december blev der flere gange målt mere end 70.000 nye smittetilfælde om dagen.
De seneste syv dage har Storbritannien registreret 218 nye tilfælde af virusset per 100.000 mennesker.
Siden pandemiens begyndelse har Storbritannien registreret knap fire millioner smittetilfælde. Heraf har 112.000 af de smittede mistet livet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde