Storbritannien sætter kodeknækker på ny pengeseddel
Mark Carney, der er chef for den britiske centralbank, præsenterede mandag den nye 50-pundseddel i Storbritannien. På sedlen kommer briterne til at se matematikeren Alan Turing. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Den britiske centralbank har valgt matematikeren Alan Turing til den næste udgave af 50-pundsedlen.
Den britiske matematiker Alan Turing bliver fra 2021 hædret i Storbritannien ved at pryde landets nye udgave af 50-pundsedlen.
Det oplyser Bank of England mandag.
Alan Turing er måske bedst kendt for sit arbejde under Andens Verdenskrig, hvor han stod i spidsen for arbejdet med at knække Nazitysklands enigmakode.
Koden, der krypterede de tyske meddelelser, blev anset for at være ubrydelig. I al hemmelighed udviklede Alan Turing og hans hold på Bletchley Park under krigen en maskine, der kunne afkode enigmakoden.
Dermed var han også med til at forme den teknologi, der siden bragte computere til verden.
Årene efter krigen afspejlede dog ikke Turings bidrag til krigsindsatsen. I 1952 blev han dømt for homoseksualitet, hvilket stadig var ulovligt i Storbritannien på det tidspunkt.
Han valgte at acceptere en kemisk kastration fremfor at afsone i fængsel.
Blot to år senere forgiftede han sig selv og tog sit eget liv. Han blev 41 år.
Mange årtier senere har det officielle Storbritannien taget et opgør med sin egen opførsel, og i 2009 gav den britiske regering en officiel undskyldning posthumt.
Fire år senere fik han også en benådning fra det britiske kongehus.
Mandag blev han af Mark Carney, der er chef for den britisk centralbank, kaldt "en kæmpe på hvis skuldre så mange i dag står."
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned