Det britiske udenrigsministerium skærpede søndag sin rejsevejledning for Frankrig og Tyskland. Britiske statsborgere advares om, at terrortruslen i de to lande er høj.
- I lighed med andre store europæiske lande, er der en høj terrortrussel i Tyskland, hedder det på det britiske udenrigsministeriums hjemmeside.
Den samme advarsel er udsendt for Frankrig.
- Angreb kan være vilkårlige, herunder offentlige steder, der frekventeres af udenlandske rejsende, hedder det videre.
Den britiske rejsevejledning for Danmark er ikke blevet skærpet. Udenrigsministeriet påpeger dog, at "der er en generel trussel om terror i Danmark" og gør opmærksom på, at der fandt en eksplosion sted på et københavnsk hotel 10. september.
Skærpelsen af de britiske rejsevejledninger kommer umiddelbart efter, at USA's udenrigsministerium søndag skærpede dets rejsevejledninger for Europa.
USA advarer mod "muligheden for terrorangreb" i Europa i kølvandet på medieforlydender om, at terrornetværket al-Qaeda planlægger at slå til mod Storbritannien, Frankrig og Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker