Storbritannien undgår recession og får positiv vækst
Det britiske bruttonationalprodukt, BNP, voksede i første kvartal med 0,3 procent, og økonomien voksede med 0,6 procent målt på årsbasis, viser et estimat foretaget af landets statistiske bureau.
- Bruttonationalproduktet er øget med 0,3 procent i første kvartal af 2013 i forhold til fjerde kvartal i 2012, siger en talsmand fra Office for National Statistics i et foreløbigt skøn.
I fjerde kvartal 2012 svandt det britiske BNP med 0,3 procent på kvartalsbasis, mens det voksede med beskedne 0,2 procent i forhold til fjerde kvartal 2011.
Storbritanniens vækst i begyndelsen af 2013 var endda lidt højere end forventet. Analytikere havde i gennemsnit regnet med en vækst på 0,1 procent sammenlignet med kvartalet før.
Andre analytikere frygtede, at Storbritannien var på vej mod triple dip-recession, da den britiske økonomi krympede med 0,1 procent i de tre måneder frem mod februar i år.
Havde der været negativ vækst ville det have været tredje gang siden finanskrisen, at landet var i teknisk recession.
Pundet styrkes markant over for dollar efter nyheden om landets vækstfremgang. På et øjeblik er pund sprunget fra 1,528 dollar til 1,541 dollar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde