Men USA's tredjestørste by med 2,7 millioner indbyggere ligner ikke helt sig selv.
Siden søndag i sidste uge har der været stadig mere omfattende parkeringsforbud og lukkede veje.
Og fra fredag har der ligget svært bevæbnede patruljebåde i Chicagofloden, mens politi på heste og cykler har forsøgt at holde downtowns berømte shoppingområde, Magnificent Mile, fri for demonstranter.
Det er omkring samme område, mange af de tilrejsende præsidenter, premierministre, udenrigsministre, forsvarsministre og ledende embedsmænd fra over 60 lande og organisationer bor på hotel.
Flere hoteller er mere eller mindre lukket for offentligheden.
Ifølge en lokal tv-station er Afghanistans præsident, Hamid Karzai, den gæst, der er omgivet af flest lag sikkerhed - næst efter den altid velbeskyttede præsident Obama.
Karzai bliver beskyttet både af sine egne medrejsende sikkerhedsvagter, af Chicagos politi, af amerikanske secret service-agenter og af et privat sikkerhedsfirma hyret af hans hotel.
Den største demonstration ventes søndag, når selve Natotopmødet går i gang. Demonstrationerne har indtil videre været små og spredte med blandede budskaber - de fleste rettet mod det netop overståede økonomiske topmøde G8.
G8-mødet skulle også have været holdt i Chicago. Men det blev flyttet til præsidentens landsted Camp David i en skov i Maryland netop for at undgå protester.
Natotopmødet skal blandt andet prøve at skabe mere klarhed over den 130.000 mand store Isaf-styrkes tilbagetrækning og afløser i Afghanistan.
Fra Danmark deltager statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og forsvarsminister Nick Hækkerup (S).
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde