Det er ikke overraskende, at den cubanske leder Raul Castro har indkaldt sit kommunistparti til en kongres, selvom det er 13 år siden sidst. Men det sker på et meget betydningsfuldt tidspunkt, vurderer Jan Gustafsson, der er leder af Center for Amerikanske Studier ved Copenhagen Business School.
- Kongressen finder sted i en meget betydningsfuld situation for både landet og partiet. Landet er inde i en meget vigtig økonomisk forandringsproces, og derudover har en meget stor del af partiets ledere, herunder Fidel og Raul Castro, nået en alder nu, hvor et generationsskifte er noget, man meget alvorligt skal kigge på, siger Jan Gustafsson.
En af de mest radikale reformer, som Raul Castro har sat i værk i forbindelse med de økonomiske reformer i Cuba, er fyringen af cirka en halv million offentligt ansatte. Størstedelen af arbejdskraften i Cuba er offentligt ansat, og netop denne storstilede reform gør op med den traditionelle økonomiske politik i landet, siger Jan Gustafsson.
- Hovedparten af de fyrede folk forventes at skabe deres egne små virksomheder eller virksomheder med ganske få ansatte. Det er et forsøg på at få den traditionelle ortodokse socialistiske model til at blive mere liberal og fleksibel og skabe en større privat sektor i landet, siger Cuba-eksperten.
Jan Gustafsson har svært ved at vurdere, hvor stor betydning kongressen får. Men at den finder sted netop nu er et tegn på, at landet befinder sig i en stor forandringsproces, understreger han.
- Uanset hvor synlige forandringer, herunder generationsskiftet, der er lagt op til på kongressen, så finder den sted i en kontekst, hvor det er nødvendigt at kigge på de politiske og økonomiske forandringer, der er i gang i landet, siger Jan Gustafsson.
Ifølge partiets egne regler burde kongressen have fundet sted for flere år siden, da der normalt kun må gå fem år mellem en partikongres.
Fidel Castros sygdom og broren Raul Castros overtagelse af magten har blandt andet været årsager til, at kongressen først finder sted nu.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde