Store kursfald rammer Wall Street

USA's aktiemarkeder lukker mandag med store fald efter nedsættelsen af USA's kreditværdighed. Dow Jones-indekset taber således hele 5,5 procent. Det er det største fald siden december 2008.

De to andre hovedindeks, S&P 500 samt Nasdaq, faldt med henholdsvis 6,7 procent og 6,9 procent.

Efter dagens nedtur er Dow Jones-indekset nu tilbage på samme niveau som i november sidste år. De seneste to uger har de amerikanske aktier mistet 15 procent i værdi.

- Investorerne reagerer på en måde: Sælg først og stil spørgsmål bagefter, forklarer en analytiker om psykologien bag mandagens store kursfald til CNNMoney.

/ritzau/

Værste dag for amerikanske aktier siden 2008.

Offentliggjort Sidst opdateret