Store marokkanske byer må igen afskærmes fra omverdenen
En person får taget sin temperatur på vej ind til Hassan 2.-moskéen i Casablanca. Foto: Fadel Senna/Ritzau Scanpix
Fadel Senna/Ritzau Scanpix
Kendte byer som Casablanca, Tanger, Marrakesh, Fez og Meknes må igen under lockdown i Marokko.
Marokko vil afskære folk fra at komme ind og ud af flere af landets største byer på grund af en stigning i antallet af coronatilfælde.
Tiltaget gælder fra midnat mellem søndag og mandag, oplyser indenrigs- og sundhedsministeriet.
Byerne, der skal lukkes ned, tæller blandt andet Casablanca, Tanger, Marrakesh, Fez og Meknes.
For en måneds tid siden slækkede Marokko på de mange coronarestriktioner, der var gældende i landet.
Internationale rejser har dog hele tiden været suspenderet, bortset fra enkelte særfly.
Søndag melder sundhedsministeriet om 633 nye smittetilfælde af coronavirus.
Det er en af de hidtil største daglige stigninger, og det bringer det samlede antal af bekræftede smittetilfælde op på 20.278.
I alt er 313 døde og 16.438 raskmeldte i Marokko.
Marokko har udført i alt 1,1 millioner test og har gjort det obligatorisk at gå med mundbind.
Landet har samtidig udvidet en nødlov til at gælde indtil 10. august. Den har givet myndighederne mulighed for at lukke enkelte regioner af, afhængigt af hvordan epidemien udvikler sig.
Regeringen forventer, at Marokko's bnp vil blive 5 procent mindre i år. Der forventes et budgetunderskud på 7,5 procent af bnp.
Det danske udenrigsministerium fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Marokko, fordi "danske myndigheder vurderer, at der ud fra et forsigtighedsprincip ikke kan åbnes for Marokko af sundhedsmæssige årsager".
Marokko har samtidig ifølge den danske ambassade i landet "indrejseforbud for alle udlændinge".
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker