Den tropiske storm i Atlanterhavet, Danielle, er blevet opgraderet til en kategori 4 orkan, oplyser det amerikanske stormcenter.
Det skete, da orkanens vindstyrke fredag nåede op over 215 kilometer i timen.
Kategori 4 er det næsthøjeste niveau på skalaen, og hvis en orkan af den styrke rammer fastlandet vil den medføre "katastrofale ødelæggelser" med en "meget høj risiko for skader eller dødsfald blandt mennesker og dyr", oplyser stormcentret.
Danielle er den anden tropiske orkan i Atlanterhavet i år. Den første orkan, Alex, var i juni skyld i et dødfald i det nordlige Mexico og afbrød arbejdet med at standse oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf.
Danielle befinder sig knap 900 kilometer sydøst for Bermuda og bevæger sig mod nordvest med 19 kilometer i timen.
- Det ventes, at stormen fortsat vokser i styrke i løbet af de næste 24 timer, oplyser stormcentret, der dog ikke venter, at orkanen vil ramme den amerikanske kyst.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker