Storm udsætter rumfærges landing

Den amerikanske rumadministration NASA udsætter den planlagte landing af rumfærgen Discovery. Årsagen er stormfuldt vejr nær landingsbanen i Florida.

Rumfærgen skulle være landet natten til fredag kl. 01.04 dansk tid, men man vil nu forsøge at få den ned kl. 02.40.

Discovery og de syv besætningsmedlemmer vender tilbage efter en 13 dage lang rejse med forsyninger til den internationale rumstation.

/ritzau/Reuters

Discovery får ny landingstid efter 13 dages rejse til den internationale rumstation.

Offentliggjort Sidst opdateret