Stormagter inviterer Iran til nye atom-forhandlinger
Seks stormagter har foreslået, at der holdes en ny runde atomforhandlinger med Iran den 25. februar i Kasakhstan.
Det oplyser Irans udenrigsminister, Ali Akbar Salehi, på en sikkerhedskonference i München.
Samtidig erklærer han sig positiv over for direkte forhandlinger mellem Iran og USA.
- Jeg har gode nyheder. Jeg hørte i går, at P5+1 og EU3+3 vil mødes i Kasakhstan den 25. februar, fortalte han deltagerne.
P5+1 og EU3+3 er betegnelser på et forhandlingsforum, hvor de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland taler med Iran.
Selahi undlod at sige, om Iran har accepteret at møde op.
USA's vicepræsident, Joe Biden, sagde lørdag på sikkerhedskonferencen, at den amerikanske regering er villig til direkte forhandlinger med Iran for at finde en løsning på atomkrisen.
Selahi sagde, at han "positivt vil overveje" Bidens tilbud.
Iran mistænkes af USA og Europa for at være i gang med at udvikle en atombombe.
Regimet i Teheran har svaret, at dets atomprogram kun har et civil formål - at producere energi.
De vestlige landes bekymring skærpes af, at Iran udvikler raketter med længere og længere rækkevidde.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde