Storme og tornadoer hærger USA hvor mindst syv er omkommet
Flere er døde i voldsomt vejr, der har bevæget sig over Midtvesten og den sydvestlige del af USA siden fredag.
Mindst syv personer har mistet livet og dusinvis er kommet til skade i USA, der er ramt af stormvejr, tornadoer og oversvømmelser.
Det skriver CNN.
Særligt i delstaten Texas har det voldsomme vejr gjort stor skade. Her er fem omkommet. Men også Missouri og Arkansas, der ligger længere nord på i landet, er hårdt ramt af stormene.
I det sydvestlige Missouri blev liget af en 72-årig kvinde fundet, efter at en stormflod skyllede hendes bil væk, oplyser myndighederne ifølge CNN.
En anden kvinde døde lørdag, efter et at træ faldt ned oven på hendes beboelsesvogn i nabostaten Arkansas.
Stormvejret har bevæget sig over Midtvesten og den sydvestlige del af USA siden fredag.
I den sydlige del af Missouri er mindst 150 veje lukket ned på grund af vandmasserne, oplyser delstatens transportdepartement til CNN.
Hundredvis er ved at blive flyttet i sikkerhed fra deres hjem efter de store oversvømmelser og ødelæggelser, som tornadoerne har medført.
I Missouri er 93 hjem blevet evakueret, oplyste statens guvernør Eric Greitens på Twitter lørdag.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde