Stormen Julia styrkes i Atlanten

Det tropiske stormvejr Julia i Atlanterhavet er den femte orkan i årets stormsæson i Atlanterhavet. Det er et faktum, efter Julias vindstyrker tirsdag øgedes til orkankategorien med vindstyrker på 120 km/t.

Julia befinder sig i øjeblikket 535 kilometer vest for Cap Verde-øerne, oplyser det amerikanske stormcenter.

Samtidig lurer en anden tropisk orkan, Igor, også i Atlanten. Igor er en kategori 4 storm med vindstyrker op til 215 km/t, men har dog mistet lidt af pusten og ændret retning.

Ingen af stormene truer umiddelbart nogle landområder.

/ritzau/Reuters

Den tropiske storm Julia i Atlanterhavet har samlet kræfter og opgraderes til en orkan.

Offentliggjort Sidst opdateret