Arrangørerne af det store møde blandt ældre og respekterede afghanere i Kabul, den afghanske hovedstad, har ophævet komité nummer 39.
Stormødet, der kaldes loya jirga, tog torsdag hul på anden dagen af drøftelserne af Afghanistans forhold til USA.
Der er 2000 deltagere, og de har delt sig op i 40 komitéer for at drøfte forholdet til amerikanerne efter 2014, når NATO-styrkerne efter planen trækker sig ud.
Der er imidlertid opstået et problem med komité nummer 39, hvis medlemmer ikke vil være i den komité på grund af netop tallet 39.
- I Afghanistan har tallet 39 en meget speciel betydning, som det ikke vil være fair, at jeg skal fortælle dig, siger Safia Sediqi, talskvinde for jirgaen.
Hun tilføjer, at der nu ikke længere er en komité nummer 39. Den hedder i stedet nummer 41, men der er stadig kun 40 komitéer.
Blandt afghanere sættes tallet 39 i forbindelse med alfonseri, og der er en forbandelse over tallet.
Afghanere forsøger at undgå tallet i mobilnumre, på nummerplader. En bil med 39 i nummerpladen er ofte billigere end andre biler på grund af den bizarre overtro.
Det menes, at "forbandelsen" har afsæt i en kendt alfons fra den vestlige by Herat. Han havde nummer 39 på nummerpladen på sin bil.
Jirgaen varer i fire dage og begyndte onsdag.
Natten til torsdag blev to raketter affyret imod stedet, hvor de mange mennesker er samlet. En af raketterne ramte ikke langt fra jirgaen, og en person meldes såret.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker