Størrelsen på et jordskælv

Offentliggjort Sidst opdateret

* Jordskælvet i Tyrkiet og Syrien er beregnet til 7,8 på momentmagnitudeskalaen. Det er én blandt mange metoder til at måle jordskælv.

* En af de bedst kendte målemetoder er udviklet af den amerikanske seismolog Charles F. Richter, som har lagt navn til Richterskalaen. Det er formentlig den mest kendte jordskælvsskala.

* Richterskalaen er udviklet til at sammenligne størrelsen på jordskælv i Californien og tilpasset de særlige geografiske forhold i dette område.

* Ved især meget kraftige skælv andre steder i verden regnes Richterskalaen ikke som den bedste.

* I Danmark bruger seismologerne en lokalskala, som minder meget om Richterskalaen. Andre steder i verden bruges tilsvarende lokalskalaer. De lokale skalaer er baseret på lokale data.

* Momentmagnitudeskalaen bruger flere fysiske parametre til at udregne et såkaldt Mw-tal, som er et udtryk for skælvets størrelse.

* Mw-tallet udtrykker, hvor meget energi der er blevet udløst ved skælvet. Mw-tallet kan sammenlignes for alle typer af jordskælv.

Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus).

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.