Storsejr til blå blok i Norge: Her er resultaterne
Norges borgerlige partier sikrer sig 96 pladser i Stortinget, mens de rødgrønne regeringspartier kun får 72.
Det viser officielle tal klokken 3.45 natten til tirsdag, hvor 99,6 procent af stemmerne er optalt efter det norske valg.
Det sidste mandat i Stortinget, som i alt har 169 medlemmer, går til Miljøpartiet De Grønne, som kommer ind i parlamentet for første gang.
Jens Stoltenberg, statsminister og leder af Arbeiderpartiet, lykønskede mandag aften Høyres leder, Erna Solberg, med sejren og meddelte, at han vil træde tilbage som regeringschef.
Sådan fordeler stemmerne sig efter valget i Norge:
* Arbeiderpartiet: 30,9 procent - 55 mandater
* Høyre: 26,8 procent - 48 mandater
* Fremskrittspartiet: 16,3 procent - 29 mandater
* Kristelig Folkeparti: 5,6 procent - 10 mandater
* Senterpartiet: 5,5 procent - 10 mandater
* Venstre: 5,3 procent - ni mandater
* Sosialistisk Venstreparti: 4,1 procent - syv mandater
* Miljøpartiet De Grønne: 2,8 procent - et mandat
/ritzau/NTB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned